Om Rude Strand Højskole

Mød forstanderparret

Kære kursister

Denne morgens mulighed. Johannes Møllehaves dejlige morgenhymne er én af vores absolutte favoritter her på højskolen. Og når vi går på stranden i de tidlige morgentimer, føler vi nærmest, den er skrevet til dette sted.

Morgen på Rude Strand er for os et dagligt løfte om, at verden er fantastisk, og at livet vil leves. Morgen på Rude Strand er taknemmelighed over at måtte være og arbejde på dette smukke sted. Morgen på Rude Strand minder os om, at vi hver dag har mulighed for at gå glade og nysgerrige til livet.

Når vi så drejer os en halv omgang i sandet, vender horisonten ryggen og ser op. Så nærmest omfavnes vi af en højskole, der hviler tungt og fredsommeligt på Rude Havbakke. Den udstråler for os ro og historie. Masser af historie dens forholdsvis unge alder til trods. Vores højskole har i 2022 fejret 50 års fødselsdag. Nuvel, den har et par skrammer hist og pist, men hvad gør det? Når bare formen er fin, og sjælen og visionen er intakt.

I næsten uafbrudt 50 år er der på dette sted sunget morgensang og aftensang. På dette sted er mennesker gået modigt og nysgerrigt til hinanden. De har åbnet deres hjerter og taget imod invitationen til at lytte og lære nyt.

Føjet til forstanden – om man vil.

Vi har været forstandere her igennem de seneste seks år. Det er således lagt i vores hænder at bidrage til at skabe højskoleliv her, og det har været spændende, sjovt og hårdt. Lige som det skal være. Men i dag tør vi også godt sige, at vi nu er nogenlunde dér, hvor vi gerne ville hen.

”Vores kald i livet ligger dér, hvor vores kræfter og evner krydser de behov, mennesker og verden har”, sagde gamle Aristoteles. Vores arbejde – eller måske kald i livet – må være: At invitere mennesker – unge som gamle – ind i kloge og kærlige fællesskaber. For her at give dem mulighed for at vokse i kraft af hinanden og skabe afsæt og ballast til at gå ud i verden. Det bestræbte vi os på i mange år som forstanderpar for de unge på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole. Og det er den samme opgave, vi har sat os for her på højskolen. Blandt jer seniorer. Selvom netop vores kursister har mange år på bagen, så mener vi fortsat, Danmark og verden har brug for jer. Vi ser seniorer som en omvandrende erfarings- og vidensbank. Med overskud til stadig at deltage i samfundet og påvirke det.

Vi håber, at I alle har fået noget med hjem, når I forlader et kursus hos os. Gerne noget, I måske ikke anede, I skulle bruge. Eller bare lidt mere energi og glæde. En tanke, en sætning, en sang eller måske et andet menneskes venskab. Kort sagt så ønsker vi hver eneste uge, at I har mere i kufferten, når I rejser, end da I kom. Og den må gerne være svær at lyne!

Vi glæder os til at tage godt imod jer.

 

Kærlig hilsen

Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

Mød medarbejdere

Vores faste personale


Helle Bak Holvad

Forstander
helle@rudestrand.dk


Carsten Holvad

Forstander
holvad@rudestrand.dk


Kim Mouritzsen

Køkkenchef
kokken@rudestrand.dk


Vinnie Overgård

Kok


Louise Hernø

Kok


Helle Fisker

Kok


Nina Geertsen

Køkkenmedhjælper


Dennis Kragh Thomsen

Pedel
pedel@rudestrand.dk


Michael Rasmussen

Pedelmedhjælper


John Harry Rasmussen

Fitness-instruktør

Alexandra Korneychuk
Rengøring


Mette Holtegaard Jensen

Kontor, salg


Hanne Odgaard

Kontor, salg


Anne Marie Kristiansen

Kontor


Susanne Beuschau Hansen

Økonomiansvarlig


Helge Teglgård

Højskolelærer
Tlf. 51 19 24 13
ht@rudestrand.dk


Louise Brandstrup

Højskolelærer og kommunikationsmedarbejder
Tlf. 40 42 71 12
lb@rudestrand.dk


Magnus Brandstrup

Kommunikationsmedarbejder
Tlf. 21 13 55 85
mb@rudestrand.dk

Mød de frivillige

Frivillighold og -opgaver ved Rude Strand Højskole

Næsten 50 frivillige bidrager på mange forskellige måder til, at et ophold eller besøg på Rude Strand Højskole bliver så godt som overhovedet muligt for deltagerne.Uden deres meget engagerede og hjælpsomme indsats ville skolen ikke kunne præsentere sig som den gør, hverken indenfor i de hyggelige rammer eller udenfor i de skønne omgivelser.De frivilliges indsats omfatter nemlig mange gøremål:

Husalferne
Hjælper til ved kursusstart og -slut, så alt ser pænt og indbydende ud for kursisterne:
Dækker borde til kaffe ved ankomst, rydder op og tørrer borde af efter kaffepausen.
Ordner forefaldende opgaver i spise- og opholdsstue på afrejsedagen, bl.a. tørre borde og stole af, rengøre lysestager, blomstervaser, fjerne efterladte flasker, glas, blade mm.
Mødetid typisk mandag kl. 12-16, lørdag 8.30-11.30.

Modtage- og afrejseholdet
Forbereder og hjælper med at modtage kursister – herunder lave navneskilte, udleverer nøgle til værelse, navneskilt og deltagerliste til hver kursist, viser evt. kursister vej til værelserne, svarer på kursisters spørgsmål o.lign. Hjælper evt. også med at dirigere trafikken på p-pladserne.
Ved afrejse modtage og rengøre nøgler, hænger dem på plads mm., og hjælper husalferne efter behov.
Mødetid typisk mandag kl. 12-15, lørdag 8.30-10.30

Blomsterdekorationer og -vanding
Sørger for friske blomster/dekorationer på bordene og at vande de grønne planter rundt omkring på skolen. Laver særlige dekorationer ved højtiderne (påske, jul, nytår).
Mødes mandag formiddag.

Haveholdet
Mødes mandage eller efter eget ønske og hjælper med at holde vore store udeområder, så de ikke alene er dejlige, men også dejlige at se på!

Udsmykningsholdet
Arrangerer de skiftende udstillinger i foredragssalen, hjælper med at pynte op til højtider m.m.

Udflugtsholdet
Hjælper kursusleder og kursister på udflugter i bus. – f. eks. med at bære medbragt mad og kaffe til spisestedet, give dårligt gående en hånd ud af bussen, o. lign. praktiske opgaver.

Rundviser
Hjælper på udflugter til Aarhus som ”guide” for mindre grupper på bl.a. Dokk1, Aarhus Ø m.m.

Forsyningstropperne
Bringer forplejning ud til aftalt sted i forbindelse med vandre- og cykelture.

Hjælper på vandre- og/eller cykelture
Uddeler medbragt mad og vand i pauser, er bagtrop på en større gruppe, hjælper med at sikre, at alle kommer med hjem – o. lign. praktisk hjælp.

Gå-guide i nærområder
På flere kurser tilbydes kursisterne gåture på to-fem km. i middagspausen (ca. 13.30 -14.30).
Som gå-guide kan man enten selv lede en mindre gruppe deltagere, dvs. gå med dem og evt. lave et par stop med fortælling om området undervejs, eller man kan være bagtrop på en større gruppe med en anden leder og hjælpe med at sikre, at alle kommer med hjem.

Limousinekørsel
Kører kursister og foredragsholdere t/r ved tog-stationen i Skanderborg i skolens mini-bus.

Kreative hænder
Står for et-to timers kreative tilbud, typisk eftermiddag eller aften, f. eks. strikning, hækling, syning, lave decoupager o. lign., nogle gange i løbet af de længere kurser, hvor der – særligt i juli måned – efterspørges kreative værksteder.

Køkkenholdet
Står til rådighed for at hjælpe med at vaske op, rydde op og tilberede måltider, hvis køkkenet kommer i bekneb pga. ekstraordinær travlhed, f.eks. i forbindelse med foreningsbesøg.

Værtsholdet
Værter ifm. gruppebesøg, f. eks. af foreninger, når kursisterne er på udflugt.
Opgaver: praktisk hjælp ift. køkkenet, vise gæsterne tilrette ift. hvor f. eks. toiletter, evt. udstyr (krolf) er, og besvare evt. spørgsmål om skolen.

Folde-bukke-holdet
Hjælper ved store udsendelsesopgaver m.v.: folde kursusprogrammer, sætte labels på kuverter, pakke kuverter o. lign

Klaverspiller
Spiller efter aftale til morgensang og evt. andre aktiviteter.

Teknisk assistance på kurserne – lydmand
Sørger for at lydanlæg, mikrofoner, computer, projektor mm. virker og er klar til aktiviteterne i foredragssalen.

…………………………………………………..

Kunne du have lyst til at høre om det frivillige arbejde på skolen, så kontakt frivilligkoordinator Annette Schiøler på tlf. 2042 0819.

Skolens indretning
ALT UNDER ÉT TAG
Rude Strand Højskole er naturligvis ældre- og handicapvenlig, men man skal være fuldt selvhjulpen.

Skolen har plads til 70 kursister fordelt på i alt 51 dobbelt- og enkeltværelser med gode senge og indstillelige hovedgærder og fodender.

Alle dobbeltværelser har eget bad og toilet.
Til alle enkeltværelser er der enten eget badeværelse eller delt badeværelse med naboen.

Stor spisestue, stor opholdsstue og foredragssal
med teleslynge og øvrige AV-midler
Bevægelsessal
Tv-stue med bibliotek
Terrasse med flot udsigt over havet til Helgenæs, Tunø og Samsø.

Skolen set fra vandet

Skolen set fra vejen

Skolen set fra oven

Højskolens bestyrelse

Vores seniorhøjskole drives af den selvejende institution Rude Strand Højskole, hvor fire bestyrelsesmedlemmer er valgt af generalforsamlingen i højskolens venne- og skolekreds. De fire udpeger efterfølgende yderligere to medlemmer.

Efter seneste valg konstituerede bestyrelsen sig sådan:

Formand: Jørgen Koldbæk, Aarhus (udpeget af bestyrelsen)
Næstformand: Anna Birte Sparvath, Hou
Medlem: Helle Brandt, Odder
Medlem: Hans Hoier Nielsen, Haderslev (udpeget af bestyrelsen)
Medlem: Hans Mogensen, Rude Strand
Medlem: Arne Kjær, Beder

Læs formand Jørgen Koldbæks beretning for 2022 ved generalforsamlingen den 20. april 2023.

Venneforening og skolekreds

Rude Strand Højskoles Venne- og Skolekreds er en støtteforening for højskolen, og alle der har lyst til at bakke op om højskolen, kan blive medlem! Foreningen tæller i øjeblikket tæt på 800 medlemmer,

Foreningens formål:
– at indsamle midler til højskolen
– at yde økonomisk støtte til tiltag til glæde for kursister på Rude Strand Højskole
– at sprede kendskabet til højskolen
– at gøre det attraktivt at være frivillig på højskolen

Det er pengene brugt til:
Foreningens tilskud til skolen indgår ikke i højskolens drift, men bruges til forskellige anskaffelser og indkøb, som kommer kursisterne eller de frivillige til gode.

Allerede fem måneder efter stiftelsen af venneforeningen i 2017 kunne den overrække 81.000 kr. til et nyt lydanlæg til skolen. Siden har foreningen indsamlet penge via kontingent og donationer og givet tilskud for yderligere 318.000 kroner. Senest er det blevet til nye gardiner og sengelamper på værelserne, en havkikkert og en ny projektor i foredragssalen. Af andre større ting kan nævnes ompolstring af alle skolens stole, gangbro til stranden, tv til hyggestuen og et nyt musikanlæg.

Understøttelse af det frivillige arbejde på skolen er blandt andet sket ved tilskud til det frivillige havehold med en løvblæser og nye planter.

Fra venneforening til venne- og skolekreds
I 2017 blev Rude Strand Højskoles Venneforening stiftet, og i 2019 blev den udvidet til at være venne- og skolekreds for seniorhøjskolen, men formålet er grundlæggende det samme.

Medlemskab:
Et medlemskab er personligt og koster 100 kr. pr. år
For virksomheder og foreninger er prisen 300 kr. pr. år

Til gengæld:
– modtager du aktuelle informationer om, hvad der foregår på skolen.
– kan du på generalforsamlingen påvirke, hvad de indsamlede penge skal bruges til
– inviteres du til et årlige kulturelle arrangementer på skolen

Du kan blive medlem
ved at skrive til højskolen på info@rudestrand.dk
eller ringe på tlf. 8655 8944

Spørgsmål om venneforeningen:
Til formanden, Hans Mogensen på tlf. 40 52 27 01 eller mail: hans.mogensen@outlook.dk

Støt skolen, når du vælger AURA som el-leverandør
Du kan også støtte venne- og skolekredsens indsats for skolen uden at være medlem, nemlig ved at købe AURA Fælles-El fra elselskabet AURA El-Handel.
Det kan du gøre uanset hvor i landet, du bor.
Klik på banneret og få mere at vide om denne måde at støtte højskolen på:

Venlig hilsen fra bestyrelsen:
*  Hans Mogensen, formand
*  Lene Holberg Rasmussen, næstformand
*  Leif Kristensen, kasserer
*  Helen Schøler, sekretær
* Tove Størum
* John Sørensen
* Erling Mikkelsen, Suppleant

Fonds-støtte og sponsorater

Skolens venneforening
Foreningens tilskud til skolen indgår ikke i højskolens drift, men bruges til forskellige anskaffelser og indkøb, som kommer kursisterne eller de frivillige til gode.
Siden 2017 har foreningen ydet tilskud på i alt 400.000 kr.

Minibus med EU-tilskud
I december 2022 fik vi vores egen bus, som primært skal bruges til at hente og bringe kursister, der kommer med toget til Skanderborg og til udflugter. Desuden vil vi kunne hente dårligt gående borgere i lokalområdet, så de kan deltage i skolens åbne arrangementer. Vi håber herigennem at kunne skabe tættere relationer mellem lokalområdet og skolen, samt øge de kulturelle tilbud til de af omegnens borgere, som ellers ikke ville have mulighed for at deltage.

Bussen er købt med tilsagn om støtte fra EU’s landdistriktsprogram, LAG-indsatsen, der har til formål at forbedre rammevilkårene i landdistrikterne via tilskud til at fremme og udvikle basale servicefaciliteter og landsbyfornyelse.
Læs mere om Europakommissionens udvikling af landdistrikterne.

Den nye bus med forstanderparret Helle Bak Holvad og Carsten Holvad, samt de to frivillige chauffører Søren Rasmussen og John Hansen.

Årsplan, vedtægter og værdigrundlag
Privatlivspolitik - GDPR

December 2019

A. Cookies

En cookie er en fil, som lægges på din computer eller andet it-udstyr. Den gør det muligt for vores hjemmeside at genkende din computer og samle information om, hvilke sider og funktioner, du besøger på siden. De fleste virksomheder benytter cookies at forbedre brugervenligheden på hjemmesiden.

Men cookies kan hverken se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer.

De øger heller ikke risikoen for virus eller andre skadelige programmer på din computer.

Cookies til statistik
Denne hjemmeside anvender cookies.

Vi bruger dem udelukkende til statistiske formål og gemmer dem i en måned. Ved at klikke ok på bjælken nederst på hjemmesiden, har du accepteret dette.

Afvis eller slet cookies
Du kan altid afvise eller slette cookies på din computer via indstillingerne i din browser. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du bruger. Hvis du afviser cookies fra vores hjemmeside, skal du være opmærksom på, at vores hjemmeside så ikke længere kan huske de valg, du foretager.

B: Beskyttelse af personoplysninger

I forbindelse med tilmeldinger til kursus og nyhedsbrev beder vi om personlige oplysninger som navn, adresse, e-mail, telefonnummer, cpr-nummer og om evt. særlige ønsker til diæt og indkvartering.

Disse oplysninger bruger vi til at registrere din tilmelding, dokumentation ift. det statstilskud, som skolen er anerkendt til at få pr. august 2020, til så vidt muligt opfylde ønsker om særlig diæt og indkvartering, og til at maile dig nyheds-breve og oplysninger om skolens tilbud.

Vi opbevarer dine personlige oplysninger sikkert og fortroligt iht. persondataloven. Vi har klare procedurer for, hvordan vi håndterer dine personlige oplysninger. Vi gemmer dem i aflåste skabe og på computere med begrænset adgang, som er placeret i kontrollerede omgivelser.

Overførslen af oplysninger via internettet er dog aldrig 100% sikker. Vi kan derfor ikke garantere for sikkerheden af dine oplysninger eller påtage os ansvaret for, at andre uberettiget tiltvinger sig adgang til oplysningerne eller misbrug af dem, når data sendes og opbevares elektronisk.

Du afgiver derfor dine personlige oplysninger på egen risiko.

Håndtering af dine oplysninger
Vi udleverer ikke dine oplysninger til andre, med mindre du udtrykkeligt har givet tilladelse til det – undtagen hvis vi forpligtet til det for at overholde en retslig forpligtelse, f. eks. med henblik på beskyttelse mod svindel o. lign.

Vi opbevarer dine oplysninger i fem år iht. bogføringsloven, men sletter dine oplysninger tidligere, hvis du beder om det og anden lovgivning ikke forhindrer det. Ønsker du, at vi sletter dine oplysninger, skal du give os besked ved at sende en e-mail til  info@rudestrandhojskole.dk

Dine rettigheder
Datatilsynet definerer begrebet ”behandling af oplysninger” som bl.a.: ”indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, selektion, søgning, brug, videregivelse ved transmission, formidling eller enhver anden overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, sletning eller tilintetgørelse”.

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger om dig gøres til genstand for behandling.

I det omfang, der behandles personoplysninger om dig, har du ifølge persondataloven ret til at få oplyst, hvilke personoplysninger, der kan henføres til dig.

Viser det sig, at de oplysninger eller data, der behandles om dig, er urigtige eller vildledende, har du også ret til at kræve disse berigtiget, slettet eller blokeret.

Du kan også til enhver tid tilbagekalde dit samtykke.

Ønsker du dette, skal du give os besked ved at sende en e-mail til info@rudestrandhojskole.dk

Iht. persondataloven har du mulighed for at klage til Datatilsynet over behandlingen af oplysninger og data vedrørende dig.

Læs om klagemulighederne ved Datatilsynet

Ændringer i vores privatlivspolitik
Den hurtige udvikling af internettet betyder, at ændringer i vores behandling af personoplysninger kan blive nødvendige. Vi forbeholder os derfor ret til at opdatere og ændre disse retningslinjer for behandling af personoplysninger.

Tidspunktet for seneste opdatering vil altid stå øverst på dette dokument om vores privatlivspolitik.