Velkommen til Rude Strand Højskole – seniorernes egen højskole

   

Kom og bliv “høj” på Rude Strand Højskole
På Rude har vi noget for enhver “senior-alder”, smag og pengepung.
Vi er en seniorhøjskole med kortere kurser om alt fra mødet mellem mennesker til musik og motion, vi har rejser, påske-, sommer-, jule- og nytårskurser … altsammen målrettet seniorer … og så har vi
 en forkærlighed for at synge fra højskolesangbogen og for godt socialt samvær.
Kataloget med højskolens kurser i 2019 er på gaden nu! (klik for pdf-fil)
Klik her for pdf-fil med: kataloget med højskolens kurser i 2018.
Kursusoversigten for 2019 opdateres løbende, så hold øje med denne side!
Se under “Kurser” for detaljerede beskrivelser af de enkelte kurser.
Send en e-mail til info@rudestrandhojskole.dk, hvis kataloget ønskes tilsendt.

Med udsigt til Tunø og Samsø ligger Rude Strand Højskole i et af Danmarks skønneste områder.

Om vinteren kan du bl.a. nyde det rige fugleliv, om sommeren den dejlige badestrand med de mange ferieglade mennesker.
Hele året rundt er her en fantastisk udsigt ud over skråningen, stranden og vandet.

“Højskole” lyder som en skole, man bliver “høj” af.
Både ude og inde er det da også meningen, at seniorer i alle aldre skal blive
“høj på livet” her på Rude Strand Højskole.

OBS:
*  gratis bustransport t/r fra Skanderborg Station ifm. alle kurser
*  tilkøb af bustransport med opsamling i Valby (Sjælør Station), Køge, Slagelse Station, Odense (McDonalds, Sivmosevænget) eller Fredericia (Burger King, Snarmosevej) er muligt på flere kurser.

Velkommen til inspiration, samvær, fællesskab
– og en vidunderlig udsigt


Dette indlæg blev udgivet i generelt. Bogmærk permalinket.