Hvad er meningen?

“Livet er som et afløbsrør. Hvad man får ud af det, afhænger af, hvad man har kommet i det”.

Sådan formulerer den amerikanske sanger og satiriker Tom Lehrer det.
Og hvis det er rigtigt, så tilbyder dette kursus på Rude Strand Højskole en uges inspirerende samspil med en række mennesker, som virkelig har fyldt noget i røret.
De har udnyttet tilværelsens muligheder og påvirket, berejst, bebygget, beskrevet og udforsket verden i al dens mangfoldighed.

Vi lytter til deres inspirerende foredrag, diskuterer eksistentielle emner, rykker sammen omkring flyglet og foran filmlærredet og tager på en øjenåbnende ekskursion til to østjyske byer med hvert sit bud på, hvordan vore boliger skal udtrykke og forme vores holdning til livet.

Vi kalder det “anvendt livsfilosofi” – et kursus for seniorer med højt til loftet og plads til nærvær, medleven, livsglæde og fællessang.

Det er ikke garanti for, at vi løser tilværelsens gåde.
Men der er chance for at møde nye mennesker, nye ideer, nye indfaldsvinkler og uventede svar, når vi spørger:
Hvad er meningen?

“Hvad er meningen” varer fra 11.-16. marts 2019

Kom og mød
*
 Steffen Jensen, TV2’s udenrigskorrespondent i Mellemøsten
*  Nina Rasmussen og Hjalte Tin, forfattere og globetrottere
*  Marianne Jelved, folketingsmedlem, tidl. kultur-, kirke- og økonomiminister
*  Georg Metz, journalist, forfatter, kommentator og lederskribent på Information
*  Anne Hjernøe, kok, forfatter og TV-tilrettelægger
*  Arne Rolighed, tidl. sundhedsminister og direktør i Kræftens Bekæmpelse
*  Eva Marie Bach, tidl. højskoleforstander

Kursusledere: Aage Augustinus, tidl. højskoleforstander, og Jørgen Koldbæk, journalist

Klik her for detaljeret program:

 

 

 

 

 


(Pdf-fil, A4, foldes på højkant)

Pris: 4.550 kr. for enkeltværelse med havudsigt
Rabat: 400 kr. for enkeltværelse uden havudsigt
Rabat: 400 kr. for indkvartering i delt dobbeltværelse

Klik her for tilmelding