Big band og højskole

Kursus nr. 9A – 2022

Dette kursus handler om big band musik. Vi skal spille de store klassikere inden for jazz, swing og funk. Instrumenterne er saxofon, trompet, basun, klarinet, fløjte, klaver, elguitar, trommer – og vi glæder os til at spille sammen med dig.

Når vi har øvet os hele ugen, er der koncert!

Kurset ligger parallelt med kurset i korsang, og det er derfor oplagt at bruge hinanden til et par af numrene. Sammen skal vi også opleve skuespiller Inger Marie Madsen fremføre »Babettes gæstebud« og høste af højskolens øvrige traditioner for fællessang, morgensamlinger og livsoplysende foredrag, så vi sikrer os lidt godt til eftertanke, når musikken har lagt sig.

“Big band og højskole” varer fra 28. februar – 5. marts 2022

Dirigent: Charlotte Katharina Andersen
Kursusledere: Helle Bak Holvad og Carsten Holvad

Pris: 4.450 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Big band og højskole” – Rude Strand Højskole