Den kolde krig er varm igen

Kursus nr. 18 – 2023

Vi troede, at vi havde lagt den kolde krig bag os. Men Ruslands invasion i Ukraine ændrede alt, og nu står øst og vest igen skarpt over for hinanden. Ingen ved, hvad det udvikler sig til.

Hvorfor er vi endt i en situation med krig midt i Europa, og hvordan skal vi danskere forholde os til den nye virkelighed?

De spørgsmål diskuterer vi med engagerede eksperter og foredragsholdere. Vi hører deres fortællinger, ser film og synger sange om krig, fred og storpolitik. Og så leder vi efter lyset for enden af tunnelen.

Trods alvoren bliver der plads til håb om bedre tider – og fællesskab, latter og godt humør undervejs.

På en heldagsudflugt skal vi dybt ned i den nyåbnede, atomsikre regeringsbunker, koldkrigsmuseet REGAN Vest, i Rebild Bakker – i mange år Danmarks bedst bevarede hemmelighed.

Kom og mød:
• Derek Beach, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet
• Anders Samuelsen, direktør, tidl. udenrigsminister, medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet
• Marie Krarup, forfatter, tidl. medlem af Folketinget, reserveofficer og assisterende forsvarsattache i Moskva
• Lone Træholt, tidl. brigadegeneral og chef for Flyvevåbnets taktiske stab
• Ulla Terkelsen, journalist og seniorkorrespondent for TV2
• Jan Øberg, leder af Den Transnationale Stiftelse for Freds- og Fremtidsforskning i Lund
• Arne Würgler, sanger, musiker og tekstforfatter
• Søren Jensen, historiker og pianist
• Niels Erichsens trio

“Den kolde krig er varm igen” varer fra 1.-6. maj 2023

Kursusledere: Peter Kramer og Jørgen Koldbæk

Klik for detaljeret program:


(Pdf-fil, A4, foldes på højkant) 

Pris: 5.250 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Den kolde krig er varm igen”