En verden af opera

Kursus nr. 48 – 2022

Velkommen ind i en verden af gribende historier og rørende musik. På dette kursus skal vi møde mennesker, der virkelig brænder for opera, og som arbejder med opera til hverdag, på scenen, bag scenen og rundt om scenen.

Sammen vil vi dykke ned i nogle af de store operaværker, opleve operafortælling, foredrag og live operasang i intime rammer.

Vi skal i Musikhuset Aarhus og opleve en fuldskala operaforestilling med solister, kor og orkester, når Den Jyske Opera opfører en af de største italienske operaklassikere, Leoncavallos »I Pagliacci«, sammen med Asger Hameriks genfundne operaperle »La Vendetta« (»Hævnen«).

Kurset kræver ingen forkundskaber – her er plads til alle, der vil lade sig rive med af operaens vidunderlige verden. Tilsat højskoleliv med morgensamling, højskoleforedrag, fællessang og gode samtaler i fællesskabet – og naturligvis lækker mad fra Rudes eget køkken.

Udflugt:
Operaforestillingerne »La Vendetta« og »I Pagliacci« i Musikhuset Aarhus

Kom og mød:
• Henrik Engelbrecht, forfatter og operaekspert
• Ingeborg Børch, operasanger – sopran
• Stig Fogh Andersen, operasanger – tenor
• Freja Friberg Lyme, operachef for Operaen i Midten
• Emma Oemann, operasanger – mezzosopran
• Anne Margrethe Dahl, operasanger og sangpædagog
• Simon Schelling, operasanger – bas
• Joost Schelling, harpe
• Leif V.S. Balthzersen, mag.art. og forfatter
• Louise Brandstrup, journalist og højskolelærer

“En verden af opera” varer fra 28. november – 4. december 2022

Kursusledere: Søren Schelling og Helge Teglgård

Klik for detaljeret program:


Pdf-fil, A4, foldes på højkant

 Pris: 5.250 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “En verden af opera”