Golf og højskole

Kursus nr. 29A – 2023

Nyd den østjyske natur og spil golf hver dag sammen med andre passionerede spillere. Her er kurset, hvor det 19. hul er en smukt beliggende højskole, der byder på muntre og livskloge foredragsholdere, livgivende fællessang og lækker mad fra skolens eget køkken. Vi skal spille fire hele dage og har mulighed for en femte. På banerne i Skanderborg, Odder og Stensballegård.

Kurset er inklusiv greenfees, men uden undervisning. Der vil være forskellige turneringer med gode præmier i løbet af ugen.

Kurset her er i øvrigt en mulighed for at tage på højskole sammen, selvom partneren eller veninden ikke er golfspiller. Det ligger nemlig parallelt med et Ha det godt-kursus, som vi vil have foredrag og fællessang sammen med.

“Golf og højskole” varer fra 17.–22. juli 2023

Kursusledere: Carsten Holvad

Pris: 5.750 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Gratis bustransport t/r Skanderborg Station
(oplys ved tilmelding om du ønsker transport)

Klik for tilmelding til “Golf og højskole”