Hvad er meningen?

Kursus nr. 11 – 2022

”Livet er som at køre på cykel. For at holde balancen, skal man holde sig i bevægelse”. Sådan sagde fysikeren, tænkeren og geniet Albert Einstein.

Og med det som inspiration styrer vi på dette kursus nysgerrigt frem mod nogle af livets store spørgsmål: Hvad går tilværelsen ud på, hvorfor vælger vi, som vi gør, og er der en dybere mening med det hele?

I løbet af ugen får vi besøg af engagerede foredragsholdere, som med afsæt i egne holdninger og oplevelser fortæller, hvilke livssyn der har formet dem.

Vi får rig lejlighed til at stille spørgsmål og diskutere med blandt andre Nils Malmros, Kirsten Jacobsen og Helle Juhl. Desuden udflugt til Aarhus-bydelen Gellerup.

En dejlig forårsuge med inspiration, fortællinger, sange, samvær og fællesskab.

“Hvad er meningen?” varer fra 13.-19. marts 2022

Kursusledere: Aage Augustinus og Jørgen Koldbæk

 Pris: 5.350 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Hvad er meningen?” – Rude Strand Højskole