Ind i kunsten

Kursus nr. 5A – 2023

Tag med på en rejse ind i kunstens verden, hvor vi fra alle vinkler belyser dens mange forskellige visuelle og kunstneriske udtryk. Vi ser på maleriets udvikling og de forskellige former for kunst; maleri, skulptur, plakatkunst, videokunst mm.

Og så spørger vi os selv og hinanden: Skal kunst være smuk, inspirerende, politisk, nødvendig, he­lende eller provokerende? Eller er det blot en investering? Igennem en række foredrag, oplæg og besøg i byrum og offentlige institutioner lader vi de mange spørgsmål og holdninger blive luftet, bearbejdet og måske besvaret?

I Aarhus skal vi bl.a. se Asger Jorns relief på Statsgymnasiet og kunsten på Skejby Sygehus. Og så skal vi møde Kirstine Roeps­dorff­, som bl.a. står bag Gongen på Dokk1.

Kurset ligger parallelt med et malekursus, så har du lyst til at selv at svinge en pensel undervejs, er det muligt.

“Ind i kunsten” varer fra 30. januar – 4. februar 2023

Kursusledere: Peter Flejsborg og Carsten Holvad

 

Pris: 4.850 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Ind i kunsten”