Livslyst og sangglæde

Kursus nr. 21A – 2022

Kom og vær med til seks skønne dage med godt selskab, lækker mad, koncert, fortælling og foredrag – og selvfølgelig masser af sang! Vi går foråret i møde og synger sommeren ind sammen med velvære- og naturholdet.

Koret synger muntre, smukke og swingende korsange med én, to og tre stemmer, især fra det nordiske repertoire. Vi lægger vægt på åndedrætsteknik, klang og intonation, så du får ekstra energi til sangen. Det kræver ikke korerfaring at deltage på kurset, men du er selvfølgelig velkommen, hvis du i forvejen synger i kor. I så fald angiv gerne stemmegruppe ved tilmelding.

Fælles for de tre livslyst-kurser, der finder sted samtidig i denne uge er morgensamlinger, foredrag, koncerter og tur ud af huset.

Kom og mød:
• Katrine Olsen, yogalærer
• David Strong, koncertpianist
• Andrea Hejlskov, forfatter og fortæller
• Truppo Trotto: Morten Musicus og Marie Havndrup, musikere og gøglere
• Katrine Faber, skuespiller, sanger og fortæller
• Søren Jensen, organist og pianist

Udflugt:
Økologiens Have i Odder

“Livslyst og sangglæde ” varer fra 23.-28. maj 2022

Kursusledere: Helge Teglgård

Klik for detaljeret program:


Pdf-fil, A4, foldes på højkant) 

Pris: 4.450 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til Livslyst og sangglæde