Medarbejderne

“Vores mål er at lave rigtig god, traditionel højskole fuld af livsglæde og berigende samvær. Sammen skal vi glæde os over livets gave.”

Forstanderpar seniorhøjskolen Rude Strand
Helle Bak Holvad – Carsten Holvad
Forstanderpar

Helle og Carsten tiltrådte som forstandere den 1. maj 2017.
De er begge uddannede lærere og var – inden de blev forstandere for seniorhøjskolen i Rude – gennem 16 år og med stor succes forstandere på Vivild Gymnastik- og Idrætsefterskole.



Birgit Friis
Kontor og bogholderi

Birgit er uddannet inden for finanssektoren og arbejdede som bogholder/sekre-tær på en efterskole, inden hun kom til Rude, hvor hun nyder at være et sted, hvor både ansatte og kursister føler, at der er en familiær ånd.
Før oplevede hun unge mennesker blomstre efter et år på efterskolen. Nu oplever hun, “at det samme sker med seniorer, der har været en uge på højskole, og det er så livsbekræftende at se.”



Marie Juul
Kontoret

Marie er bl.a. uddannet blomsterbinder og har i de senere år arbejdet som all-round kontormedarbejder.
Om jobbet på vores seniorhøjskole fremhæver hun, hvor dejligt livsbekræftende det at opleve, “hvordan kursisternes ryg er meget rankere, skuldrene mere sænket, og rollatoren kører noget hurtigere, end da de ankom”, når et ophold slutter.



Helge Teglgaard
Lærer

Helge har været højskolelærer siden 1989 og er desuden pianist og korleder – bl.a. for højskolens eget kor.
Han “elsker at dele og formidle musik, sprog, poesi og at opleve folk gå forynget og inspireret fra hver enkelt time og ophold her på Rude”, og opfatter skolen som et kraftcenter, der giver både kursister og lokalområdet inspiration og nyt liv.



Alina-Elena Zahavi
Rengøring

Som højskolens rengøringsdame er Alina den person, de fleste kursister møder som den allerførste om morgenen. Hun er uddannet handicaphjælper, har altid et smittende smil og en sød replik på læberne, og glæder sig over at kunne hjælpe sine medmennesker.
“Her er så dejligt at være. Jeg får knus og kram af mange kursister og går glad og tilfreds i seng, når jeg har været på arbejde her”, siger hun.



Dennis Kragh Thomsen
Pedel

Dennis har en 25 år lang fortid som landmand og dermed, som han siger, uddannet “cand. alt muligt”. Dette koblet med den smukke natur, der omgiver skolen, og ikke mindst, at han kan li’ at have med mennesker at gøre, førte ham til jobbet som højskolens pedel.
“Vore kursister vil livet. De er glade og sætter sig ikke i et hjørne og kukkelurer”, fremhæver han om dagligdagen på skolen.


"
Kim Mouritsen
Køkkenchef

Kim tog som kun 16-årig hul på sit arbejdsliv som udlært kok og tjener.
Han trives i, hvad han kalder “en rigtig, rigtig god ånd” på Rude Strand Højskole, hvor han nyder at snakke med kursister om både maden og alt andet – og at spise sin frokost på terrassen med den vidunderlige udsigt.



Marianne Møldrup
Kok

Marianne er et socialt og aktivt menneske, der elsker vand og friluftsliv.
Derfor er der tryk på ordet “dejligt”, når hun taler om sit arbejde på højskolen:
“Det er dejligt at være her! Fordi jeg er tæt på vandet og i kontakt med kursisterne – og her kommer jo nye mennesker hele tiden.”



Finn Andersen
Kok

Finn er udlært kok og nyder muligheden for “i disse fantastiske omgivelser” at udnytte sin viden og faglighed til at gøre en forskel for de mange dejlige kursister på Rude Strand Højskole.


personale køkkenassistent Rude Strand Højskole 2019
Mette Holtegård Jensen
Køkkenassistent

Mette “elsker at være på Rude” i samarbejdet med “utroligt ambitiøse kolleger” og mødet med både kursister, der kommer med hver deres livshistorie, og spændende gæstelærere:
“Alt dette giver tilsammen en hverdag med smil, latter og masser af gode oplevelser.”



Hans Hoier Nielsen
Økonomistyring

Hans kommer fra Sønderjylland, er uddannet inden for statskundskab og har både som selvstændig og adm. direktør arbejdet med økonomistyring inden for især energi- og affaldssektoren.
Han havde ikke før haft med højskole-drift at gøre, men så det som en ny og spændende udfordring at prøve at få Rude Strand Højskole “op at stå fra asken af noget gammelt og godt”, da han blev skolens økonomikonsulent.