Min bedste efterårsferie 1

Kursus nr. 42A – 2022
VENTELISTE

Ta’ børnebørnene med på højskole

Omgivet af smuk og rolig natur bliver højskolen i denne uge fyldt med høj energi og store smil. Vi skal lege, hygge og grine med både dem vi kender og dem vi ikke kender endnu. Der bliver plads til både at brænde krudt af og en masse hyggeligt samvær.

Dagene på højskolen byder på hyggelige og lærerige morgen- og aftensamlinger, sang fra højskolesangbogen, og et væld af aktiviteter for alle aldre. Nogle aktiviteter kender I måske, men der vil ikke være fx fodbold eller håndbold, men en hel masse nye og spændende aktiviteter.

De voksne kan se frem til foredrag, højskolesang og aktiviteter, hvor nysgerrighed, opfindsomhed og kreativitet udmønter sig i nyskabelse. Mens børnene vil blive opdelt i grupper efter alder og præsenteret for aktive og kreative aktiviteter i selskab med de fantasifulde instruktører.

Udover det indholdsrige program vil der være tid til at nyde den skønne natur der omgiver skolen på egen hånd. Måske et frisk havdyk!

Kom og mød:
• Rasmus Darre Haahr, BA i Idræt og outdoor, lærerstuderende, professionel fodboldtræner
• Rasmus Vestergaard, cand. Sundhed og Idræt, musiker, bevægelseskreativist
• Liva Grønkjær, fysioterapeut, kreatør
• Therese Ravn Jensen, studerende cand. Sundhed og Idræt, tidligere højskolelærer
• Christian Bernitt, civilingeniør, bold-entusiast, amatørskuespiller
• Thue Toustrup, tømrer, friluftsvejleder, tidligere højskolelærer
• Jacob Kvist Lagerberg, Bachelor i arkitektur, tegnespecialist
• Simone Haastrup, læge, bevægelsesaktivist

“Min bedste efterårsferie 1” varer fra 16.-19. oktober 2022

Kursusledere: Unge studerende og Carsten Holvad

Klik for detaljeret program:


(Pdf-fil, A4, foldes på højkant) 

Pris: 3.600 kr – børn 1.450 kr.

Klik for tilmelding til “Min bedste efterårsferie 1”