Opera og højskole

Kursus nr. 5
30. januar – 4. februar 2024

Er du inkarneret operafan? Eller har du endnu din første opera til gode?

Uanset dine hidtidige erfaringer med opera, så har du her en intens uge med musikoplevelser, operafortællinger og en rigtig fuldskala opera i Musikhuset Aarhus, hvor Den Jyske Opera opfører Jules Massenets »Werther«, skrevet over Goethes udødelige kærlighedshistorie »Den unge Werthers lidelser«.

På dette kursus møder du en håndfuld af de passionerede mennesker, der arbejder med opera til hverdag – men pas på! Har operaen først grebet dig, så slipper den dig nok aldrig igen!

Mød blandt andet operaspecialist Henrik Engelbrecht og operasanger Simon Schelling.

Kursusledere: Søren Schelling og Helge Teglgård

Detaljeret program udkommer ca. et halvt år før kurset afholdes.

 Pris: 5.550 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 800 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Opera og højskole”