Seniordans og højskole

Holder du af at danse seniordans, og har du samtidig lyst til at komme på højskole sammen med andre livsglade seniorer? Så er kurset her lige noget for dig.

Vi skal synge fra Højskolesangbogen, nyde tryllerierne fra højskolens køkken og møde spændende foredragsholdere med noget på hjertet. Og SÅ skal der danses! Begyndere såvel som garvede dansere er velkomne på dette kursus. Her kræves ingen andre forudsætninger end lysten til at blive budt op.

Dansekurset ligger parallelt med vandrekurset, som vi er sammen med omkring morgen- og aftensamlinger, foredrag og fællessang. Og så skal vi på heldagstur til Tunø sammen.

“Seniordans og højskole” varer fra 20.-25. september 2021

Instruktør: Gitte Mouritzen
Kursusleder: Helle Bak Holvad

 

Pris: 4.550 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Seniordans og højskole” – Rude Strand Højskole