Vitaminer i vintermørket

Vær velkommen til det nye år og til smukke Rude Strand med solopgang over Kattegat og dejlige gåture i vintertøj i vandkanten.

Vi fejrer det nye år i selskab med spændende foredragsholdere, der vil forkæle os med nye perspektiver på livets gang og sørge for godt med vitaminer til både hjerne og hjerte.

Sammen skal vi nyde tryllerierne fra højskolens køkken, synge fra den nye højskolesangbog – og så skal vi opleve nytårskoncert med Aarhus Symfoniorkester i Musikhuset Aarhus og alle de dejlige klassikere fra Hollywood og Broadway.

“Vitaminer i vintermørket” varer fra 5.-9. januar 2021

Kom og mød
*  Birgitte Quist Sørensen, Generalsekretær for Folkekirkens Nødhjælp
*  Søren Møller, tidl. formand for DGI og Gerlev Idrætshøjskole
*  Søren Jensen, musiker, cand.mag. dansk og historie
*  Helge Teglgård, musiker og højskolelærer
*  Louise Brandstrup, journalist og højskolelærer

Kom og oplev
Nytårskoncert i Musikhuset Aarhus
Musikalsk underholdning ved Niels Erichsens Trio
Fællessang og foredrag

Kursusledere: Helle Bak Holvad og Carsten Holvad, forstandere

Klik for detaljeret program:

Pdf-fil, A4, foldes på højkant)

Pris: 3.850 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Vitaminer i vintermørket” – Rude Strand Højskole 2021