Sommerhøjskole 2

Nyd en aktiv ferieuge med masser af vitaminer til hjerne og hjerte. Hvis du vil holde hjernen frisk er det vigtigste råd: Gør noget nyt!

På kurset skal vi høre om det store projekt ”Hold Hjernen Frisk”, der er målrettet seniorer, ledet af DGI og finansieret af Nordea-fonden. Vi skal prøve både SMART Training (hjernetræning), Naturtræning og SANS (dans med en sang og hold hjernen i gang).

Vi skal nyde sommeren i selskab med spændende foredragsholdere og på udflugter til Aarhus og Mariager. Vi skal synge fra højskolesangbogen, forkæles med lækker mad fra højskolens køkken og nyde vores fantastiske park og strand.

Højskole i højsommeren er en helt særlig ferie, hvor energien fra alle de gode input varer ved selv længe efter, det er blevet hverdag igen. Ikke så sært, at mange af højskolens kursister vender tilbage år efter år.

“Sommerhøjskole 2” varer fra 10.-16. juli 2021

Kursusledere: Helle Bak Holvad, Carsten Holvad og
Louise Brandstrup

 

Pris: 4.950 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og med delt bad/toilet med naboværelset.
Rabat: 400 kr. ved delt dobbeltværelse med havkig.
Rabat: 400 kr. ved enkeltværelse uden havudsigt.
Tillæg: 600 kr. ved enkeltværelse med havudsigt og eget badeværelse.

Klik for tilmelding til “Sommerhøjskole 2” – Rude Strand Højskole