Rude Strand Højskole åbner igen 3. juli 2020

Med kurset “Sommerhøjskole” åbner seniorhøjskolen Rude Strand Højskole igen den 3. juli efter at have været lukket siden midten af marts.

Vi har ikke haft Corona-virus på højskolen, men vi har naturligvis fulgt myndighedernes anvisninger for at nedsætte risikoen for smitte.

Nu glæder vi os til igen at fylde skolen med glade seniorer og arbejder på fuld tryk for at gøre den klar til at afvikle kurserne sikkert og trygt for alle – kursister, ansatte, gæstelærere, frivillige m. fl.

Allerede nu står parken smukt og dobbeltværelserne er ved at blive malet.

De fire seniorhøjskoler i Danmark har sammen besluttet, at vi åbner først i juli.
Derfor er alle vore kurser indtil 3. juli enten flyttet eller aflyst
(se nye datoer længere nede).

Læs mere her: Hilsen fra seniorhøjskolens forstanderpar

Telefonen er åben
Frem til opstart kan vi træffes på tlf. – 8655 8944 – mellem kl. 9 og 13.
Gælder på følgende dage:

Tirsdag den 2. juni og torsdag den 4. juni

Mandag den 8. juni, onsdag den 10. juni og torsdag den 11. juni

Mandag den 15. juni og tirsdag den 16. juni

Mandag den 22. juni, tirsdag den 23. juni og torsdag den 25. juni

Mandag den 29. juni, tirsdag den 30. juni, torsdag den 2. juli og fredag den 3. juli

Udsatte kurser
Kurserne i uge 12, 13, 14, påsken og ugerne 16-27 er blevet flyttet til senere
(se de nye datoer for højskolekurserne nedenfor). Nogle få har måttet aflyses.

Alle tilmeldte kursister er automatisk flyttet til nedenstående nye datoer.
Ønsker I andet, er I velkomne til at kontakte os pr. mail eller pr. telefon.

Nye datoer for udsatte kurser
“Corona-tilværelsen” er på mange måder en alvorlig situation.
Det er den også for økonomien på vores fælles fantastiske sted.

Vi har mærket en kæmpe opbakning og sætter stor pris på, at så mange har villet flytte deres valgte kursus til den nye dato eller har valgt et andet spændende kursus på Rude Strand Højskole senere på året.

Kurset “Vi synger 200 sange”
er flyttet til uge 38 (søndag den 13. – lørdag den 19. september 2020).

Kurset: “Aarhus de 5 store”
er flyttet til uge 10 i 2021 (mandag den 8. – lørdag den 13. marts 2021).

Kurset: “Folkedans og højskole”
er flyttet til uge 10 i 2021 (mandag den 8. – lørdag den 13. marts 2021).

Kurset: “Våren er i luften” er ændret til “Fire løvfaldsdage”
og flyttet til uge 41 (mandag den 5. – torsdag den 8. oktober 2020).

Kurset: “Påske og tidligt forår”
er flyttet til påsken 2021 (onsdag den 24. marts – tirsdag den 6. april 2021).

Kurset: ”Forårsdage på Rude Strand” er ændret til: “Fire Løvfaldsdage”
og flyttet til uge 41 (mandag den 5. – torsdag den 8. oktober 2020).

Kurserne: “Seniordans – forår” og “Vandringer – forår”
er flyttet til uge 18 i 2021 (fra den 2. – 8.maj 2021).

Kurset: “Krigen vi aldrig glemmer”
er slået sammen med kursus om USA og flyttet til uge 45
(søndag den 1. – lørdag den 7. november 2020).

Kurset: “Klassisk højskole”
er desværre aflyst.
Man må selvfølgelig gerne finde et andet kursus.

Kurset: “Livslyst og … sangglæde – velvære – natur”
er flyttet til uge 19 i 2021 (tirsdag den 11. – søndag den 16. maj 2021).

Kurset “Bridge forår”
er flyttet til uge 21 i 2021 (pinsesøndag den 23. – lørdag 29. maj).

Kurset “På to Hjul”
er desværre aflyst.
Man må selvfølgelig gerne finde et andet kursus.

Kurset “Danmark dejligst”
er flyttet til uge 22 i 2021 (mandag den 31. maj – søndag den 6. juni 2021)

Kurset “Rejse til Færøerne”
er flyttet til 2021 (mandag den 17. – fredag 29. maj 2021)
(Seks dage på højskolen og en uge på Færøerne)

Kurset “Vandringer – sommer”
er flyttet til uge 21 i 2021 (søndag den 23.-lørdag den 29. maj 2021)

Kurset “Se det summer”
er flyttet til uge 24 i 2021 (mandag den 14. – lørdag den 19. juni 2021)

Kurset “Midsommer”
er flyttet til midsommer, uge 25 i 2021 (søndag den 20. – lørdag den 26. juni 2021)

Kurset “Min Bedste ferie”
er flyttet til uge 26 i 2021  (søndag den 27. juni- torsdag den 1. juli 2021)

*******

Vi glæder os …
Rude Strand Højskole vil fortsat være et godt og trygt sted, hvor vi passer på hygiejnen og hinanden, når vi igen åbner for vores skønne seniorhøjskole.

Vi glæder os til at se jer alle igen her på højskolen fra den 3. juli 2020.

Mange tak for jeres store opbakning!

Venlig hilsen bestyrelse og personale på Rude Strand Højskole
v/ forstander Carsten Holvad